Konstruer din egen planet
Orion Planetarium i Jels byder på et hav af oplevelser i vinterferien
Har du nogensinde set Jupiter? Solsystemets største planet er faktisk meget tydelig at se på aftenhimlen lige nu, og i vinterferien kan man på Orion Planetarium, Søvej 36, Jels, opleve meget mere om både Jupiter og de andre planeter.
I planetariesalen viser Skymaster-projektoren et naturtro billede af stjerner og planeter, og du får introduktion til, hvordan man finder rundt på stjernehimlen. Du kan også bygge sin helt egen planet i solsystems-workshoppen, hvor der arbejdes med Silk Clay, pap og papir, og man får selvfølgelig lov til at tage sin planet med hjem.
Det allerbedste er at observere Jupiter selv i teleskop, og det bliver der mulighed for onsdag aften i planetariets observatorium, hvis vejret er klart.
Men planetariet får også tre dage besøg af det kendte kemi-show fra Aarhus Universitet, der lav skøre, smukke, larmende og farvestrålende eksperimenter for både børn og voksne.
I planetariesalen er der forestilling med efterfølgende fremvisning af den aktuelle vinterhimmel hver hele time.
I hele uge vinterferien, i tidsrummet den 8.- 16. februar, er der åbent alle dage fra klokken 10.30 – 16.30. Observatoriet er åbent onsdag aften klokken 20.00–22.00 (ved klart vejr). Solsystems-workshoppen er åben mandag og tirsdag kl. 11-15, mens kemishowet kan opleves onsdag, torsdag og fredag klokken 12.15 og 14.15.