Sæson for stenslag
På grund af de mange skift mellem tøvejr og frostvejr er risikoen for at rage et stenslag til sig øget.
- Alene i de første par dage af februar har vi fået mere end 80 opgaver på rudeskift eller andet glasarbejde ind, og det ligger fint i tråd med de tal, vi ser de fleste vintre, hvor der tit er mange skift mellem tø- og frostvejr, siger kommunikationschef hos værkstedsportalen autobutler.dk, Alexander Elverlund. Små stenslag er billige at få udbedret, og mange kaskoforsikringer dækker det. De store stenslag og dem der er så alvorlige, at forruden ligefrem revner, kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse. Regningen for en ny forrude er nemlig for stor til, at man kan trække på skulderen, men for oftest for lille til at blive dækket af forsikringen på grund af selvrisikoen og bonustabet. Brug derfor altid en værkstedsportal til at finde kvalitetsværksteder til en fair pris.