Fortsæt til indhold

LEV fik Kulturprisen

Hæder til LEV der løb med kulturpris

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

En række unge udviklingshæmmede fra hele Aabenraa kommune har fået en interesse, de kan være fælles om - nemlig musikken.
De mødes en gang om ugen for at synge og spille sammen i regi af foreningen LEV. Det giver både glæde og selvværd hos de unge.
Og forleden blev LEVs arbejde med de unge udviklingshæmmede påskønnet af andre, end de unge selv. Foreningen fik nemlig tildelt årets Kulturpris ved et arrangement på Aabenraa kommune.
Kirsten Clausen, en af de frivillige initiativtagere, modtog prisen på forenigens vegne, og senere gav de unge udviklingshæmmede også prøver på deres kunnen til stor begejstring for de fremmødte.
LEV giver jævnligt koncerter og optræder i forskellige sammenhænge.