Fortsæt til indhold

Der er plads til alle

Naturstyrelsen ville i december ikke forlænge sin kontrakt med hundeklub. Nu siger man, at der er tale om en misforståelse

Arkiv
ark

Dels fordi Naturstyrelsen har opsagt lejekontrakten med Danmarks Civile Hundeførerforening, der i årtier har trænet hunde i området. Og dels fordi kommunalbestyrelsen slet ikke ønsker en hundeskov på Vestvolden. Det lykkedes ikke Hvidovre Avis at få en udtalelse fra Naturstyrelsen til sidste uges artikel, men skovrider Hans Henrik Christensen siger nu til Hvidovre Avis, at hele debatten er kommet bag på ham. - Hvis vi havde vidst, hvor mange følelser, der er omkring arealet og DCH, havde vi nok valgt at forklare os noget bedre fra starten, siger skovrider Hans Henrik Christensen. Naturstyrelsen har nemlig besluttet sig for, at der bør være plads til alle på arealet: Både DCH og eventuelle andre hundeklubber OG hundeglade borgere, der ønsker at gå frit med deres hunde i en hundeskov. Den udmelding har dog langt fra været åbenlys fra starten. Sagen startede nemlig med, at DCH i januar modtog en opsigelse af Naturstyrelsen og - efter DCH¿s klare opfattelse - en ordre på at afhænde det klubhus, man har investeret 300.000 kr. i at bygge. Men det er helt misforstået, siger skovrideren nu, på trods af at han 9. december i et brev skrev til borgmester Helle Adelborg, at ¿Naturstyrelsens kontrakt med DCH udløber den 31. januar 2014¿ og at ¿Naturstyrelsen har besluttet ikke at forlænge kontrakten med DCH, men i stedet lade det lejede areal blive en ¿hundeskov¿...¿ Storm i et glas vand Nu siger skovrideren til Hvidovre Avis: - Det er en storm i et glas vand. Det er ren formalia, at vi har opsagt DCH. Kontrakten stod til genforhandling i januar, så vi har opsagt den gældende kontrakt for at kunne forhandle en ny. Det er vores ønske, at ingen skal have eksklusive aftaler i området, siger Hans Henrik Christensen. Burde I ikke have meldt dette ud lidt tidligere? Der har trods alt været en meget ophedet debat i kommunalbestyrelsen - hvor man talte om magtarrogance - som kunne være undgået? - I min verden er det en rimelig banal ting at opsige en kontrakt for at genforhandle en ny, men jo, i bagklogskabens lys burde vi nok have meldt klart ud, at DCH ikke nødvendigvis skulle væk fra området, siger skovrideren. Naturstyrelsen har dermed ikke skrinlagt ønsket om en hundeskov og indleder på tirsdag forhandlinger med DCH om den fremtidige brug af området. - Hundeskove er populære. Vi har lige åbnet en på Amager, og vi får altid ønsker om hundeskove på vores brugerrådsmøder. En hundeskov er også for Naturstyrelsen en måde at sørge for, at hundeejere holder deres hunde i snor de steder, hvor det ikke er tilladt at gå løs med dem. Vi har store problemer med hunde, der jager vildt i skovene. Vi taler om 6 hektar skov. Der bør være plads til alle, lyder den overraskende udmelding fra skovrideren. Har I fået direkte ønsker fra Hvidovreborgere om en lokal hundeskov? - Nej, jeg kan ikke sige, at der er kommet konkrete henvendelser om en hundeskov i Hvidovre, siger Hans Henrik Christensen. Hvidovre Kommunalbestyrelse bakkede på seneste kommunalbestyrelsesmøde op om DCH. Alle 21 medlemmer ville i samlet flok ¿kæmpe for, at DCH fremover kan træne hunde i området¿. Samtidig meldte KB ud, at man ikke ønsker at samarbejde med Naturstyrelsen om en hundeskov. DCH¿s lejekontrakt betyder den dag i dag ikke, at andre hundeejere er bortvist. Arealet er åbent, og alle har lov til at gå tur med hunde i området.