Fortsæt til indhold

IBC elever udtænker app og vinder talentpris

Der er lagt fokus på viden om penge og privatøkonomi i en app udviklet af IBC elever

Arkiv
Arkiv

Kan unge mennesker få en bedre viden om penge og privatøkonomi, hvis de kan hente en app til deres telefon med informationer og pointspil? Det mener de fem IBC-elever fra HHX i Fredericia og Kolding, Sebastian Irani, Gregers Wittenberg, Simon Dyrholm, Simon Mark Nielsen og Christoffer West.

Sammen har de fem udtænkt og beskrevet, hvordan man kan udvikle en særlig app med navnet ”Min økonomi”. App"en kan de unge bruge, hvis de gerne vil have en bedre indsigt i og forståelse for pengeuniverset. For nylig kunne eleverne med begejstring konstatere, at deres app-ide var så godt beskrevet og gennemtænkt, at den vandt dette års Talentskole 2013.

De fem IBC-elever blev præmieret med en stor og velfortjent check på 5.000 kr. og ikke mindst en masse roser fra dommerpanelet.