Affaldet i skraldespandene skal sorteres bedre
Ny affaldsplan er på vej
oashvidovreavis.dk
Kommunalbestyrelsen har nu godkendt, at arbejdet med en ny affaldsplan for Hvidovre Kommune sættes i gang. Målene for de kommende år er at skabe mindre affald, øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet samt at yde en bedre service på området. Blandt andet er det hensigten, at både borgere og virksomheder i Hvidovre skal sortere affaldet bedre og mere. Endvidere skal de digitale selvbetjeningsløsninger, som har med affald at gøre, forbedres.