Så kører bussen igen
Som en del af en “velkomstpakke” får alle tilflyttere til Kolding tilbud om en bustur til Kommunens seværdigheder. Næste tur er den 6. februar
Tilflyttere, der ikke har nået at tilmelde sig denne eller tidligere ture, er meget velkomne og kan stadig nå at komme med. Tilmelding sker ved at sende en mail til info@visitkolding.dk med navn og antal deltagere. Borgmester Jørn Pedersen er efterhånden en rutineret turguide på busturene, og han glæder sig til igen at vise kommunen frem for de nye Kolding-borgere:
“Vi er stolte af vores kommune, og vi synes der sker så meget spændende, at vi gerne vil vise det frem' siger Jørn Pedersen. Busturen begynder klokken 18.00 fra Akseltorv og slutter cirka 2½ time senere. Undervejs vil borgmesteren fortælle om kommunens kulturelle og historiske højdepunkter og nogle af de største udviklingsprojekter, som turen går forbi. Velkomstpakken består, udover busturen, af gratis billetter til nogle af områdets attraktioner, blandt andet Koldinghus, Trapholt og Slotssøbadet.