Tæt på isens store stjerner
Flot udstilling af fotografier bringer beskueren helt tæt på ishockeyspillerne
Der var en gang da væggende på skybox-gangen i SE Arena var hvide, kedelige og "sygehusagtige". Men det var før den flotte udstilling af billeder, taget af fotografen Kåre Hangaard, blev hængt op.
"Vi synes at de lange hvide vægge skulle bruges til noget, og det var oplagt at hænge nogle flotte actionbilleder fra ishovkeykampe op. Men så fik vores faste fotograf, Kåre Hangaard, en bedre idé," fortæller Kommunikations- og Marketingchef Kell Haugaard, der også er kendt og elsket som stemmen i arenaens højtalere.
Hangaard ville gerne fortælle en historie med sine billeder. Komme tættere på spillerne. Ikke blot på isen, men også hvor de er mere private. Så han tog med i omklædningsrummet, og det er der kommet smukke og stærke billeder ud af. Flotte sort-hvide billeder, der præsenterer de enkelte spillere på en stærk og personlig måde.