Stiller skarpt på dansk-norsk historie
Folkeuniversitet markerer afståelsen af Norge med to foredrag
2014 er 200-året for adskillesen af Norge og Danmark. Det bliver markedet rundt om i hele landet, også her i området. For Lillebælt Folkeuniversitet er 200-året en anledning til at stille skarpt på dansk-norsk historie og på de politiske og kulturelle relationer før, under og efter 1814.
Det første af to foredrag foregår på Fredericia Gymnasium tirsdag den 18. februar kl. 19.00. Her er det Mette Frisk Jensen, der fortæller om statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Vi lærte måske ikke så lidt endda i den periode og lagde måske netop her fundamentet til vores nuværende samfund uden korruption.
Der er gratis adgang til foredraget, da det er støttet af Folketinget i anledning af 200-året for adskillelsen af Norge og Danmark.
Torsdag den 27. februar er det Peter Christensen Teilmann, direktør for teatermuseet i Hofteateret, der fortæller om Ludvig Holberg.
Ludvig Holberg (1684-1754) er en epokegørende forfatter i Norge og Danmark.
Foredraget foregår i Middelfartsalen på KulturØen i Middelfart.
Billetter til om foredraget om Ludvig Holberg koster 75 kroner.