Fortsæt til indhold

Helse-weekend i Rejsestalden

Lokale alternative behandlere byder på en messe i Rejsestalden

Arkiv
Arkiv

Sidste weekend i februar slår en snes lokale alternative behandlere dørene op til den lille messe i Rejsestalden.
Det er 14. gang, at den lokale messe bliver afviklet, og traditionen tro vil der være rig mulighed for at få en inspirerende snak om interessante emner inden for sundhed og alternativ behandling eller nyde afslappende prøvebehandlinger.
På messen kan man blandt andet høre nærmere om clairvoyance, astrologi, tarotkort, moderne akupunktur, zoneterapi og ansigtszoneterapi, rosenmetoden, ansigtsmassage m/healing og kranio-sakral terapi. De nye kropsterapiformer Omniterapi og BodyTalk vil også være repræsenteret, ligesom der vil være rig mulighed for at prøve alternative behandlingsmetoder til gavn for både krop og sjæl.

Astrolog står bag

Helse-weekenden arrangeres hvert år af lokale alternative behandlere. I år er det astrolog Sussie Baun Madsen og tarotlægger Louise Cecillia Larsen, der står for arrangementet sammen med zoneterapeut Jeanette Schenk og Aloe Vera-forhandler Anni Sabro.
Det foregår den 22.-23. februar fra klokken 10.00 til 16.00, og der er gratis adgang.