Open Mic De Luxe og ZAPPA
Stand up onsdag den 5. marts kl. 20.00
Ligesom den Open Mic De Luxe, der blev afholdt i starten af denne måned, så er komikerne, der gæster teatret denne aften hemmelige. Vi tør godt sige at navnet ikke skuffede sidste gang og vi tror heller ikke I vil blive skuffet den 5. marts - især hvis I har set fjernsyn det sidste års tid. Aftenens vært er igen finalist ved DM i Stand Up 2013, Tjelle Vejrup. Billetterne koster kun 40,-. Prøverne til ZAPPA med ¿drengene¿ Hans Henrik Clemesen, Ulver Skuli Abildgaard og Bjarne Henriksen er gået i gang på teatret. Forestillingen tager udgangspunkt i Bjarne Reuters store klassiker af samme navn. De tre drenge er blevet voksne og vi ser hvordan deres oplevelser, som børn har påvirket dem. ZAPPA spiller fra 21. marts til 25. april og billetsalget er gået i gang. Billetterne til både Open Mic De Luxe og ZAPPA og kan bestilles via teatrets hjemmeside teatervestvolden.dk eller ved at ringe til teatret hverdage mellem kl. 10 og 15 på telefon 36 77 23 00.