Frisør Adam og Eva er flyttet i nye lokaler
Dorte Beck har flyttet sin frisørsalon til nye lokaler på Nørreport
Kunderne skal nu til at vænne sig til en ny adresse, hvis de skal have klippet lokkerne hos Frisør Adam & Eva i Aabenraa.
Indehaver, Dorte Beck, har nemlig flyttet sin salon fra Ramsherred/Skrænten til nye, hyggelige lokaler på Nørreport.
“Jeg har haft salonen i 13 år på samme adresse, og nu var det tid til, at der skulle ske noget nyt”, lyder det fra Dorte Beck, der første gang slog dørene op i de nye lokaler tirsdag i sidste uge.
Langt de fleste kunder har dog allerede fundet den nye adresse, og Dorte Beck glæder sig over at kunne give lidt mere lidt til nordenden af gågaden.
“Det er nogle rigtig dejlige lokaler, jeg har fået, og jeg håber, salonen kan bidrage med lidt liv i denne ende af byen”, slutter Dorte Beck.