Har du hørt...
...Kira Skov begynder 2. del af hendes When We Were Gentle tour den 5 marts? Det sker på Fanø, nærmere bestemt Realen.
...Esbjerg Citys årlige Vinfestival afholdes den 6. marts? Det sker kl. 19.00 – 21.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg.
...HIF’s erhvervsklub, Company Club, arrangerer en spændende aften med fodboldspilleren Martin Jørgensen i forbindelse med EfB’s hjemmekamp mod Fiorentina? Arrangementet foregår på Esbjerg Conference Hotel, og ud over indlægget ved Martin Jørgensen vil også EfB’s Niels Erik Søndergaard give et indlæg, ligesom der er lækker italiensk mad på menuen. Alle kan købe billet på www.billetten.dk/event/41764
...For tredje år i træk kører SE Touren, og denne gang er det den 29. august? Sidste år samlede SE Touren over 600.000 kr. ind til Red Barnet, og der er nu åbnet for tilmelding.
...Seks virksomheder fra Esbjerg kommune deltager i Skandinaviens vigtigste byggevaremesse, BYGGERI ’14, i Fredericia?
...Den meget omtalte satanmønt, som Esbjerg Møntsamlerforening i weekenden skulle have på auktion var pludselig forsvundet? Ifølge JydskeVestkysten blev kasser og andet ledt igennem, men mønten var ingen steder at blive fundet.
...Arkitektfirmaet ArkiTegn Ribe er gået konkurs? Det var en medarbejder, der indgav konkursbegæringen.
...Der skete torsdag morgen et alvorligt uheld ved Grådybet - Knudedybet. En bilist påkørte både en knallertkører og en fodgænger, som begge blev bragt til sygehuset. Den ene blev senere overført til Odense Universitetshospital med blødninger i hovedet.
...SE har foræret EfB’s fanklub Blue Knights et såkalt fanbarometer? Med følsomme mikrofoner vil man måle den larm, som fansene kan lave.