Nu rammer reformen

En ting er et varselsbrev om noget, der vil ske ud i fremtiden. Noget helt andet er et kontoudtog med en status tæt på nul allerede på månedens første dag. Præcis det havde godt 2.000 borgere i Esbjerg Kommune at forholde sig til, da der den 31. januar gik penge ind på kontoen for første gang, efter at den nye kontanthjælpsreform er trådt i kraft. Cirka 1.200 af dem var advaret på forhånd af Esbjerg Kommune, der havde sendt personlige breve ud om, hvor meget kontanthjælp de hver især skulle forberede sig på at miste. Men den information var ikke nok.
“Vi har haft rigtig rigtig mange henvendelser med spørgsmål om, hvorfor udbetalingen ser sådan ud,” siger Lise Willer, direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.
Hun tør ikke byde på det præcise antal henvendelser, da de er kommet løbende siden kommunen sendte de første breve ud, og så til den første udbetalingsdag fredag i forrige uge, hvor de berørte borgere for alvor fik de nye regler at mærke, da færre penge gik ind på kontoen.

Partnere nægter underhold

Flere steder i landet fik udsigten til vrede borgere kommuner til at hyre vagter på selve udbetalingsdagen. I Esbjerg er vagter allerede et fast element, og Lise Willer fortæller da også, at dagen i det store hele forløb stille og roligt, men hun ved godt, at stormen langtfra er redet af endnu.
Et par dage efter udbetalingsdagen kunne hun gøre op, at mellem 10 og 12 samlevere har meddelt, at de nægter at underholde deres samlever. Kommunen har ellers regnet sig frem til, at samleverne tjener så godt, at de efter de nye regler, skal underholde deres partner, men det nægter et dusin altså. Og Esbjerg Kommune forventer at se flere af den slags nægtelser i den kommende tid.
“De sager skal vi ind at vurdere igen. Mens vurderingen står på, fortsætter udbetalingerne som de altid har gjort, men viser det sig, at vi har regnet rigtigt, får de et stort træk på et tidspunkt,” siger Lise Willer, der ikke er i tvivl om, at de ændrede kontanthjælpsregler, og den deraf reducerede kontanthjælp, vil få store konsekvenser for nogle borgere.
“Det er svært at vide, hvilke løsninger folk finder. Det bedste vil selvfølgelig være, hvis de ændrede regler får folk i enten arbejde eller i gang med en uddannelse, hvilket jo også er hensigten med kontanthjælpsreformen, men jeg er sikker på, at det for nogen vil betyde, at de ikke kan blive boende, hvor de bor nu,” siger Lise Willer.
Netop udsigten til at nogle borgere formentlig ikke kan blive i deres bolig, nu hvor indtægten falder har fået Esbjerg Kommune til at “advare” de lokale boligforeninger om, at de kan forvente en øget efterspørgsel på mindre og billigere lejemål.
“Vi har ikke mærket det endnu, men vi er da selv spændte på, hvad der sker de kommende måneder. Både hvad angår en øget efterspørgsel, men også på hvor mange der får svært ved at overholde huslejebetalingerne. Det siger selvfølgelig sig selv, at vi ikke bare lige kan fremskaffe billigere boliger til alle, der måtte ønske det,” siger Peter Larsen, direktør i Arbejdernes Boligforening, der har godt 3.000 lejemål i Esbjerg.