Fortsæt til indhold

Skæve toner i idrætsklaveret

Arkiv
Arkiv

Dansk Idrætsforbund har foretaget en undersøgelse af stort set samtlige danske idrætsforeningernes muligheder for at agere i de danske kommuner. Undersøgelsen baseres på såvel objektive som subjektive parametre, hvor kommunerne rangeres i forhold til hinanden. For Hvidovres vedkommende er resultatet af undersøgelsen lidt en blandet ¿landhandel¿. Men uanset hvordan man forsøger at tolke resultaterne af undersøgelsen, skubber den dog lidt til den opfattelse som mange har - nemlig, at Hvidovre er en af landets helt store idrætskommuner. På en lang række af de benyttede parametre placerer Hvidovre sig dog i midterfeltet af kommunerne. Men hvis resultaterne af undersøgelsen er rigtige - og hvis Hvidovre Kommune mener det seriøst med at satse på Hvidovres børn og unge - er der et par skæve toner i idrætsklaveret. Hvidovre er blandt Danmarks tungeste kommuner, når det handler om forholdet mellem antallet af idrætsfaciliteter og antallet af indbyggere. Kun i seks af landets kommuner er der en ringere facilitetsdækning end her i Hvidovre. Når Hvidovre på samme tid er særdeles tæt på bunden når det handler om den kommunale andel af anlægsudgifter til idrætsanlæg, tyder ikke meget på, at der venter en forbedring af borgernes idrætsmuligheder lige om hjørnet. Færre og færre voksne Hvidovreborgere dyrker idræt. Og det er skræmmende idet der på landsplan ses en klar tendens til, at flere og flere dyrker idræt.