Palæhaven og -muren

Høringssvar om påtænkt fredning af Palæhaven i Roskilde og muren omkring 7. januar 2014 Det Særlige Bygningsyn har indstillet, at fredningen af Det Kongelige Palæ i Roskilde udvides, så fredningen også omfatter Palæhaven og muren omkring den. Kulturstyrelsen orienterer Roskilde Kommune om den foreslåede fredningsudvidelse den 22. november 2013. I dette brev sender kommunen sine kommentarer til fredningsudvidelsen i forbindelse med styrelsens høring frem til 14. marts 2014. Roskilde Kommune er enig med Det Særlige Bygningssyn i, at Palæhaven og muren har stor værdi. Haven er en grøn lomme og et fredfyldt sted, som bygningssynet skriver. Kommunen deler ønsket om, at bevare de kvaliteter midt i Roskilde. Kommunen har i forbindelse med projektet for omlægning af Stændertorvet og overvejelserne om et formidlingscenter til domkirken været i dialog med både Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Kulturstyrelsen vedrørende bevaring og udvikling af Palæhaven. Roskilde Kommune har helt overordnet den opfattelse, at Palæhaven er en oase i byen, som mange flere borgere kan få glæde af. Det kræver, at haven bliver mere tilgængelig, og at haveanlægget udformes efter en samlet plan.Palæmuren danner rammerne for et fredfyldt sted, men den isolerer også haven fra omgivelserne. Styrelserne og kommunen er indtil videre blevet enige om én åbning. Det er en god start, men Roskilde Kommune mener, at der bør skabes flere af hensyn til tilgængelighed og synlighed, og at det kan ske uden at gå på kompromis med Palæhaven som fredfyldt sted. Derfor tegner fredningen til at blive for restriktiv efter kommunens vurdering. Roskilde Kommune anbefaler, at fredningsbestemmelserne nuanceres, så det fremgår, at 1.haveanlægget kan gives et nyt udtryk, så længe Palæhaven fastholdes som en fredfyldt, grøn lomme 2.der kan etableres nye åbninger i Palæmuren, så længe muren som helhed definerer en afgrænsning af haven mod omgivelserne. Efter kommunens vurdering er der både kulturhistoriske og arkitektoniske grunde til at give mulighed for et nyt haveanlæg og flere åbninger. Kommunens anbefaling skal derudover ses i lyset af en række aktuelle projekter i Roskilde, som har det formål at gøre kulturarven mere synlig, sammenhængende og tilgængelig. Palæhaven Flere historiske kort viser, at der har været have syd for Det Kongelige Palæ i århundreder. Det er en kvalitet og en fortælling, som er værd at bevare. Palæets kunstinstitutioner bruger haven til forskellige kulturarrangementer. Det er oplagt at styrke haven som grøn oase for Roskildes borgere. Ingen af kortene siger noget om havens karakter. Man kan aflæse, at haven ind i mellem har været delt op. Vi formoder, at palæets beboere gennem tiderne har dyrket jorden til egen forsyning. Men der findes ingen historisk plan for havens indretning, og bevoksningen fremstår i dag tilfældig. Selvom havens planter hver for sig er smukke, så mangler der sammenhæng mellem takshækken, blodbøgen, snebærbuskene og alle de andre elementer. I det lys vil Roskilde Kommune fraråde en fredning af haven, som bliver for restriktiv. I Det Særlige Bygningssyns indstilling fremgår det, at bygningssynet kan anbefale en ’restaurering og oprydning’. Det lægger op til, at det eksisterende haveudtryk bevares i vid udstrækning. Efter kommunens vurdering skal der være mulighed for at skabe en ny, sammenhængende plan for haven. En plan, som forener fortællingen om havens historie med den daglige brug kunstinstitutionernes arrangementer og borgernes pause i en fredfyldt oase. Palæmuren Palæhaven har sandsynligvis altid være hegnet. Oprindeligt sikkert for at holde ubudne gæster ude. I dag med den kvalitet, at haven er et fredfyldt sted midt i Roskilde. Selve Palæmuren er dog ikke gammel set i relation til havens alder og de omkringliggende bygninger. Roskilde Museum oplyser, at muren er opført omkring 1907 Hvor mange åbninger der har været i muren, da den blev bygget, har Roskilde Kommune ingen oplysninger om. Men som vedlagte billede viser, så har der i hvert fald været en åbning ved Roskilde Domkirke. Palæhaven er et ukendt sted for Roskildes borgere. Mange ved ikke, at den findes. Andre er ikke klar over, hvordan man kommer ind i haven. Det skyldes, at der kun findes én åbning, som er placeret inde i palæets gård. De fleste borgere er på Algade eller Stændertorvet, hvor de ikke kan se åbningen. Roskilde Kommune er enig i, at muren bør fastholdes som afgrænsning. Det sikrer, at Palæhaven opleves som et fredfyldt rum. Muren er et arkitektonisk stærkt element. Kommunen vurderer, at den er tilstrækkeligt robust til, at der kan etableres flere åbninger. Det er afgørende for, at flere borgere får glæde af haven. Stændertorvet, kulturstrøget, og domkirkens formidlingscenter Roskilde Kommune realiserer i de kommende år tre store projekter i samarbejde med andre aktører i byen, som har det formål at gøre kulturarven mere synlig, sammenhængende og tilgængelig. Palæhaven kommer til at spille en langt større rolle i Roskilde, fordi haven kommer til at ligge centralt i forhold til disse projekter. Derfor er det efter kommunens vurdering også væsentligt, haven bliver mere synlig og tilgængelig. Det drejer sig om ny indretning af Stændertorvet udvikling af Kulturstrøget etablering af et underjordisk formidlingscenter til domkirken Stændertorvet indrettes i 2014. 15 med en ny granitstens belægning, som skaber en samlende flade fra facade til facade. Den nye belægning trækkes frem til Det Kongelige Palæs portbygning og Palæhaven, så palæet knyttet tættere sammen med resten af Stændertorvet. Belægningen udføres i forskellige sten, som tegner den oprindeligetorvestruktur – blandt andet Nytorv foran Det Kongelige Palæ. Kulturstrøget er en sammenhængende forbindelse, der knytter Roskilde Bibliotek, Roskilde Kloster, Roskilde Museum, Det Kongelige Palæ og Roskilde Domkirke sammen. Sammen med disse aktører styrker kommunen i de kommende år Kulturstrøget med events og belægninger. Roskilde Domkirke har etableret en fond med det formål at skabe et underjordisk formidlingscenter, der fortæller den fornemme historie om domkirken den ene af Danmarks tre bygningsværker på Unescos liste over verdensarv. Adgang til formidlingscenteret bliver placeret ved det tidligere rådhus. Formidlingscenteret knytter domkirken tættere til Stændertorvet.