HISTORIEN OM HISTORIEN

- Men hvorfor så en særskilt biografi om J.P. Pedersen? - Han optræder allerede i dansk rutebilhistorie i sin egenskab af landsformand for Rutebilejernes Brancheorganisation i perioden 1933-55, fortæller Allan Vendeldorf. - Den lange periode gør, at han fylder meget i branchen og i trafikhistorien generelt, har jeg fundet ud af, Portrættet af ham i Dansk rutebilhistorie er i sagens natur snævret ind til det generelle om hans tid som Iormand, men hans virke rækker langt ud over rutebilbranchen. Min research har vist, at han har haft direkte betydning for udformningen af en række love pa trafikområdet. Også efter hans død har han været inspirator på dette felt. - Hvorfor netop nu? - Historien om ham er eviggyldig, men han er glemt og vi være det endegyldigt, hvis der ikke bliver sat et lille minde over hans indsats. Men bogen har også sin aktualitet ved, at den kollektive trafik netop i disse år er inde i en turbulent periode, hvor der sker store forandringer i effektiviseringernes og besparelsernes navn, hvorfor rutebilerhvervet glider bort fra det, som den gamle rutebilmand stod for. Idérigdom og initiativ! - Vi ma ikke glemme, at erhvervet blev skabt fra bunden pa fuldstændigt privat initiativ og på trods af stor modstand fra myndighederne. Desuden repræsenterer J.P. Pedersen netop den iderigdom og det initiativ, vi hele tiden efterlyser for at få sat gang i Danmark igen, Så måske kan han via bogen være til inspiration for andre. Han forstod konstant at omstille sig og vende modgang til noget positivt i form af nye forretningsområder: Da vejene, hans rutebillinie kørte ad mellem Valby og Sydkysten, var for dårlige og gjorde yderligere rutebiltrafik umulig, indsatte han en passagerfærge i stedet! Og da DSB brugte en tvetydig lov til at tilrane sig hans indbringende rute, tog han kampen op og etablerede en række færgeruter, så man heft kunne undgå DSB! Han havde tilmed planer om privat jernbanedrift i forlængelse heraf. - Hvad var ellers særkendet ved J.P. Pedersen? - Absolut evnen til at være mentalt til stede. Han var kendt og agtet over hele landet, og det er sigende, at hans dødsfald blev nævnt i Radioavisen. Var det ikke for ham da havde Danmark ikke haft et så velfungerende kollektivt trafiksystem, som vi trods alt har i dag. Og i tidens ånd stod han vagt om det private initiativ. Skattekronerne skulle ikke bruges pa noget, som lige så godt kunne drives på privat basis. I øvrigt var hans stædige modspil til DSB og myndighederne altid båret af konstruktivitet og en hånd strakt frem til samarbejde.