Ejby håndbolddrenge fortsætter succesen
HÅNDBOLD: Ejby IF Håndbolds U9 drenge er gået i gang med anden halvdel af sæsonen. Det har indtil nu været en super god sæson og holdet har spillet flot håndbold og vundet nærmest alt hvad de er kommet i nærheden af. Faktisk var første halvdel af turneringen uden nederlag, og holdet endte på en sikker 1. plads.
I juledagene drog de til julestævne i Næstved - U10 stævne og vandt det hele. Ret imponerende.
- Holdet består af drenge fra 2004, men da vi desværre manglede et par spillere for at stille hold, så har vi taget et par 2005 op og for at hjælpe. Med stor succes. Holdets fordel i forhold til andre hold er helt klart at vi har mange dygtige drenge, altså en god bredde og så en super god målmand. Og vi er nu så heldige at vi nu har fået en god målmand mere med. Så alt i alt en rigtig god situation for Ejbys U9 drenge, siger Christina Bertelsen fra Ejby IF Håndbold.
De er ellers et hold under svære odds, da alle drengene også spiller fodbold.
- Men heldigvis har vi nogen drenge som elsker at spille håndbold og en flok gode forældre som bakker op. Så indtil videre er det lykkes med at få det hele til at hænge sammen, oplyser Christina Bertelsen.
Nu er anden halvdel af sæsonen startet og her forventer holdet at det bliver noget sværere, de skal møde alle de bedste fra den anden pulje. Så der skal kæmpes om hvert eneste point. Den første kamp spille de uafgjort mod FIF 12-12 og den anden kamp vandt Ejby 18-10 over Dalby.
pm