Fortsæt til indhold

Springvandet blir

Arkiv
Anette Gundlach

Springvandet på Stændertorvet får lov til at blive stående, også når torvet snart skal laves om, lover formand for Plan- og Teknikudvalget Torben Jørgensen. Dermed får studenterne også i fremtiden lov til at sætte punktum for deres mange terperier, før det går løs med eksamener ved at tage en tur i vandet. Springvandet blev opstillet på torvet i 1895 og er en foræring fra en Roskildes dengang rigeste mænd, Otto Heinrich Schmeltz, der var søn af en tysk- hollandsk indvandrer. På springvandet kan man se vandet strømme ud fra otte kobberroser og fire ørnehoveder. Symboler, der var hentet fra Roskildes middelalderlige byvåben.

Universalarving

Schmeltz gjorde Roskilde by til universalarving af sin store formue, dog på den betingelse, at pengene ikke måtte bruges til hjælp til sport hverken til lands eller til vands. Schmeltz sørgede også for at Roskilde fik en Bypark og en fribolig til ugifte kvinder, ligesom han arbejdede på at få Stændertorvet gjort sammenhængende, som man ser i dag. ag@roskildeavis.dk

De fire ørne nederst og de otte roser øverst, hvor vandet strømmer fra, er taget fra Roskildes middelalderlige byvåben.