Åbent hus i den lokale Rotary klub
På tirsdag den 25. februar holder Hvidovre Rotary åbent hus med bl.a. fordrag om piratjagt af lokal præst
- Tirsdag den 25. februar har vi orlogspræst Camilla Munck på programmet. Camilla Munck er præst i Strandmarkskirken, men tager en gang i mellem på en mission for det danske forsvar, siger klubmester Knud Holmen. På mødet vil Camilla fortælle om sine oplevelser ombord på Esbern Snare i Adenbugten på jagt efter pirater. - Mødet starter klokken 17.15 og slutter 19.45. De første 45 minutter får vi en god middag og hyggesnakker på tværs af bordet. De sidste 45 minutter er forbeholdt foredragsholderen - herunder oplæg og debat. Har du lyst til at deltage i et af Hvidovre Rotary Klubs ugentlige møder så ring til klubmester Knud Holmen på tlf. 43 73 67 96 eller send en e-mail til rotarypro.dk. Rotary er en verdensomspændende netværksorganisation med en række humanitære aktiviteter. Rotarys medlemmer er mænd og kvinder, som på tværs af faggrænser ønsker at skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. I Hvidovre Rotary Klub støtter man en række lokale personer og begivenheder. F.eks. udsender man hvert år en udvekslingsstudent. Vil du gerne deltage i et møde, men ikke har mulighed for at deltage den 25. februar kan du deltage i et møde på en anden dag. De fleste møder er åbne for interesserede gæster.