Fortsæt til indhold

10.000 kroner til SOS Børnebyerne

Arkiv
Arkiv

I Hvidovre har Louis Nielsens butik - i lighed med de øvrige butikker landet over - haft en indsamlingsbøtte sat op for at samle ind til SOS Børnebyernes projekter i det afrikanske land, og resultatet er nu gjort op: SOS Børnebyerne modtager i alt 10.000 kroner fra Louis Nielsen og kunderne. - Det er en kæmpestor fornøjelse at kunne være med til at samle penge ind til SOS Børnebyernes faciliteter i Tanzania, konstaterer chefoptiker Rico Nielsen hos Louis Nielsen i Hvidovre. - I forvejen har vi jo hos Louis Nielsen vores brilleprojekt, hvor vi hvert år samler brugte briller ind og afleverer dem til mennesker med synsproblemer i Tanzania. Så vi ved, at der virkelig er brug for hjælp, og det er bare dejligt, når kunderne bakker op med både briller og nu også mønter, tilføjer han. Den økonomiske støtte går ubeskåret til SOS Børnebyernes store arbejde for forældreløse og udsatte børn i Tanzania. Louis Nielsens samarbejde med hjælpeorganisationen betyder også, at optikerkæden i de kommende måneder vil give synsprøver og briller på en række af SOS Børnebyernes faciliteter i Tanzania.