Fortsæt til indhold

En fantastisk god dag

Hvidovres 4. klasser kan i den grad spille floorball

Arkiv
sporthvidovreavis.dk

Det er efterhånden ved at være en tradition, at Hvidovre Attack Floorball Club, i samarbejde med Mette Ærenlund og DaFU, arrangerer skoleturnering for tre skoler i Hvidovre. Disse skoler samarbejder i et idrætsnetværk, hvor de forskellige klassetrin dyster i adskillige idrætsstævner. Netværkets 4. årgang har fornøjelsen af at deltage i dette floorballstævne. I år havde Hvidovre Attack deltagelse af elever fra Dansborgskolen, Engstrandskolen og Langhøjskolen. Hele dagen blev der kæmpet, scoret flotte mål og ikke mindst heppet både på drengesiden og pigesiden. Der blev kæmpet bravt over en bred front, men det blev Langhøjskolen og Engstrandskolen hos pigerne, og Dansborg og Langhøjskolen hos drengene som kom i finalen. Hos pigerne var det Engstrandskolen, der trak det længste strå med en rigtig flot scoring, hvor det hos drengne var Langhøjskolen, der løb med titlen som vinder. Vinderne fik præmier i form af diplomer og en pokal til skolen. Men det var ikke kun vinderne af skoleturneringen, der blev hyldet. To af deltagerne havde gjort sig særligt bemærket. Titlen som skoleturneringens fair-player gik til Anna fra Langhøjskolen og Patrick fra Dansborgskolen. Anna og Patrick skabte god stemning på holdet, gik forrest hele tiden og bakkede deres hold op. De var begge super motiverede og kæmpede alt, hvad de kunne, hvilket smittede af på holdkammeraterne. Som præmie fik de to deltagere deres helt egen floorball stav. De frivillige fra Hvidovre Attack Floorball Club havde en dejlig dag sammen med en masse fantastiske børn, der i den grad beviste at alle høj som lav, tyk som tynd kan spille floorball.

Pigerne fra Engstrandskolen var bedst på 4. årgang i floorball.