Fortsæt til indhold

Kirke folkets åbenhed

Debattør Kaj Kongsted skriver dette indlæg

Arkiv
Kaj Kongsted, Hiort Lorenzensvej 58.2.3., 6100 Haderslev.

Det første og største bud for enhver kristen, er at være pligtig til at elske sin næste som sig selv. Derfor har vi set vores biskop Marianne Christiansen, skrive et læserbrev 8/2, hvori hun opfordrer os alle til at være tolerante og forstående overfor muslimernes forening i Haderslev og deres ønsker om at forsyne deres moske med en minaret og en kuppel. Og 26 personer med tilknytning til folkekirken i Haderslev, har i et åbent brev til Haderslev Byråd, offentlig gjort i Haderslev Ugeavis og Jydske Vestkysten, udtrykt samme synspunkter.
Undertegnede har det ”dårligt” med vore mange udlændige og især med muslimer, og har derfor støttet op om mistilliden til dem og deres moske bygning. Men i selverkendelsens klare lys, og i forståelse for vores biskops og mine præste og lægmands venners synspunkter, må jeg erklære forståelse overfor dem og vore muslimske medmennesker, og ophøre med min anti muslimske argumentationer.