Fortsæt til indhold

Seks medaljer til Skensved

Arkiv
Arkiv

BORDTENNIS: Ved weekendens individuelle Østdanske bordtennismesterskaber for veteraner og seniorer i Farum Arena deltog Skensved Bordtennis med seks spillere - Lars Ø Hansen, Harry Laursen, Brian Ganzhorn, Dennis Oreskov, Roald Ganzhorn og Gunde Jensen.
Spillerne klarede sig godt og hjemførte seks medaljer. Én af medaljerne var af guld og blev vundet i herre veteran 65 års-double, hvor Roald Ganzhorn/Gunde Jensen efter en kneben 3-2 sejr i semifinalen over Jørgen Jensen/Gert Jørgensen fra KFUM/Københavns BTK i finalen vandt over Jesper Østergård/Jørn Hansen, Hillerød GI med 3-0 i sæt.
Det blev til to sølvmedaljer, der blev vundet i h.h.v herre veteran 65 års-single, hvor Gunde Jensen efter semifinale sejr over Jørn Hansen Hillerød GI, tabte finalen med 1-3 til Helge Larsen, Jægerspris og i senior mixed elite double, hvor Brian Ganzhorn/Nina Pedersen, Skensved/Dalby efter semifinale sejr over Karin Lind/Lars G Hansen, Københavns BTK/Helsingør, tabte finalen med 0-3 til John Haagensen/Wu Xiaoning fra Køge Bugt.
De tre medaljer af bronze kom hjem i herre veteran 40 A single ved Brian Ganzhorn, i herre klasse 2 double ved Brian Ganzhorn/Dennis Oreskov og i mixed sekunda double ved Dennis Oreskov/Mai Jensen, Skensved/Københavns BTK.
pm