Tandlæge Gert Obel Jepsen
Det var helt ufatteligt, da vi på klinikken d. 3/2-14 modtog meddelelsen om, at Gert var død.
Gert blev kun 61 år.
Fuldstændig uforståeligt at du ikke trådte ind ad døren på klinikken, som altid i cykeltøj, efter at have tilbagelagt turen Lejre-Roskilde, som du havde gjort i 35 år.
Gert havde et stille væsen, men vi, der kendte ham, vidste, at han indeholdt meget, rigtig meget!
Vi har mistet en helt speciel person med mange egenskaber.
Den dygtige tandlæge som patienterne var så trygge ved. Den hjælpsomme kollega der altid fandt en løsning. Den stædige nordjyde der altid gik forrest.
Den seje han elefant, der passede på flokken, er her ikke mere.
Vi vil savne dig Gert!
Gert var en flittig og engageret mand. Han nåede meget. Udover klinikken var han formand for Midtsjællands Rideklub, hvor han lagde meget energi.
Gert havde endvidere en stor passion for Landrover, en hobby han var meget glad for.
Vores tanker går til Gerts familie, som har mistet en far og mand.
Vi deler sammen med patienterne den store sorg.
Personalet, Algade 33.
Jeanet, Ole, Janni, Mai-Britt, Didde og Ulla