Fortsæt til indhold

Hvidovre Censurerede Udstilling er i fuld gang

Fernisering med 108 værker af 42 kunstnere

Arkiv
Arkiv

- Vi oplevede ved ferniseringen en fin åbningstale af kultur-udvalgsformand Niels Ulsing og nød, at musikere fra Hvidovre Musikskole skabte en god atmosfære, siger formand for HCU, Olga Stra. Hun ærgrer sig over at ferniseringen faldt sammen med fejringen af det kinesiske nytår, hvilket betød en afspærret parkeringsplads og udfordringer for gæster og dem, der kom for at hente værker, der ikke blev optaget. Frem til den 21. februar kan man se de 108 optagede værker og møde de deltagende kunstnere, som holder vagt hver dag kl. 14-17 i forhallen til biblioteket. Ved dette års udstilling er det kun billedkunst, der kom igennem ved udvælgelsen blandt de 500 indleverede værker. Over 100 kunstnere fra hele landet har tilmeldt sig til denne års udstilling, 18 fra Hvidovre, hvorfra kun fem Hvidovrekunstnere kom igennem: Eva Munk Sigfredsen, Inge Skovbjerg, Helle Pollas, Noah Norrid og Mette Klarskov. Billederne hænger både i forhallen, i cafeen, i bibliotekets gallerirum og oppe på øen. - Det blev til en flot ophængning på øen, hvor der er kommet mere lys fra loftvinduerne og de ny skillevægge har en passende højde og facon. Det er blevet en rigtig fin udstilling, siger Olga Stra. Kunstnere, som vil prøve sig næste gang, skal vente til november 2015, hvor tilmeldingen til HCU 2016 starter.