Venstre inviterer til foredrag
Én af dansk politiks helt markante skikkelser kan opleves torsdag aften på Hotel Vojens
Torsdag afholder Venstre i Vojens sin årlige generalforsamling på Hotel Vojens. Det er et møde, der tager sin begyndelse klokken 18.30 og inkluderer spisning. Dette møde er i sagens natur alene for medlemmerne.
Noget andet kan siges om aftenens anden halvdel. Fra klokken 20.00 er der nemlig foredrag med tidligere folketingsmedlem og minister Preben Rudiengaard, der er kendt for både at være skarp og underholdende på samme tid. Det forventes at manden fra Ribe vil fortælle om sig selv og sit liv - såvel som embedslæge som politiker,
Det sundhedspolitiske har altid stået Preben Rudiengaards hjerte nær, og måske vil han på mødet fortælle hvordan det hænger sammen med passionen for det gode glas vin og den gode cigar.
Af hensyn til kaffe og kage - som er for egen regning - vil Venstre i Vojens gerne bede om en forhåndstilkendegivelse hvis man ønsker at deltage. Dette kan ske på telefon 4034 1856 eller 5162 4019. Gerne senest onsdag.