Stor Interesse for sognerejse
Der måtte ekstra stole til da der var informationsaften om den kommende rejse til Israel
"Jeg begyndte at rive mig lidt i håret, da det blev ved med at vælte ind med mennesker, men plads skulle der nu være til alle, og så blev der åbnet op til den store sal," fortæller rejseleder Ingrid Vilslev fra Haderslev Domsogn efter en succesrig aften.
Forleden holdt bykirkerne i Haderslev en Israelaften i Den Gamle Latinskole, som optakt til en sognerejse til Det hellige land i uge 43, og interessen sprang alle forventninger.
"Jeg er helt overvældet over alle de mennesker, der ville høre om Israels historie og nutid," fortæller medrejseleder på sognerejsen, koordinerende sognemedhjælper Henrik Engelbrekt Refshauge. Han var også aftenens foredragsholder, og hans indlæg må have gjort indtryk, for hele næste formiddag væltede ind med tilmeldinger til sognerejsen.
"Nu er vi langt over de 20 personer, der skal til, for at turen bliver til noget, Så det er jo skønt," smiler initiativtager Ingrid Vilslev, og tilføjer:
"Men det betyder også, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor vi starter med at sætte folk på venteliste, da der kun er plads til 30 personer. Så hvis har interesse, så er det ved at være tiden at melde sig til."
Man kan tilmelde sig på hjemmesiden www.hado.dk/israel. Der er også uddybning om turen som praktiske informationer ud om transport, overnatning, måltider, klima, valuta, pas etc.
"Der er lavet et nyhedsbrev til de mange tilmeldte, som løbende får informationer om forberedelsesaftener, praktiske forhold, idéer til læsning af bøger og artikler og videoklip på YouTube med spændende udsendelser, hvis man vil klædes rigtig godt på til turen," slutter Ingrid Vilslev og Henrik Engelbrekt Refshauge.