Fortsæt til indhold

Nu får du ”2-i-1” i Jyske Bank i Køge

Bodil Hviid er ansat som afdelingsdirektør for Jyske Bank Køges privatteam.

Arkiv
Arkiv

BANK: Siden sidste sommer har Jyske Bank været i gang med at gøre organisationen skarp i forhold til kundernes nuværende og fremtidige forventninger til deres finansielle samarbejdspartner.
- Vort udgangspunkt er fortsat en decentral og tilgængelig organisation med mange filialer, direkte kontakt til den personlige rådgiver og kasseekspedition, men vi mærker, at kundernes forventninger til personlig og faglig kompetence er stigende, fortæller afdelingsdirektør John Pihlkjær.
- I en mere kompleks verden betyder det, at den enkelte rådgiver og leder i vores organisation skal være mere fokuseret, og vi skal skabe større og stærkere teams, som sammen kan leve op til forventningerne, siger han.
- Konkret betyder det i Køge, at jeg fremover skal fokusere på et stærkt erhvervsteam i Køge, hvor vi så samtidig bliver ansvarlige for et større markedsområde, fortsætter John Pihlkjær.
- Som ny ansvarlig for privatteamet er ansat afdelingsdirektør Bodil Hviid. Hun kommer fra et tilsvarende job i bankens afdeling på Vesterbrogade i København.
- For en del år siden var jeg bankrådgiver i Køge afdeling, og jeg har siden haft lederjob i forskellige afdelinger, siger Bodil Hviid.
- Jeg har løbende fulgt udviklingen i Køge, så da muligheden for at komme tilbage til afdelingen opstod, var jeg klar – behov og muligheder for at tilbyde gode finansielle samarbejder med privatkunder er jo ikke blevet mindre siden dengang, siger hun.
- Med 11 medarbejdere i erhvervsteamet og 15 i privatteamet er vi klar til at gøre en forskel for hhv. erhvervs- og privatkunder i Køge. De 2 teams er hver især fokuserede på at give kunderne gode oplevelser med gode løsninger, men vil uændret også være et stærkt team sammen, siger John Pihlkjær.