Unge Prag-bøller er nutidens u-roligans

Der var engang, hvor det at være dansker var lig med et anerkendende skulderklap, når man troppede op i det store udland. Ok, nok ikke alle steder, men generelt var der noget godt over de der hyggelige danskere. Da jeg engang havde rygsæk på ryggen i Canada, var det danske flag placeret stort og strategisk bag på rygsækken, for canadierne kunne godt lide danskere, og derfor gav flaget i sig selv et lille plus på kontoen. Sådan er det måske stadig med canadierne. Det ved jeg ikke. Har ikke været der i 19 år.
Men faktum er, at det at være dansker er ikke alle steder ret heldigt at skilte med. De muslimske lande selvfølgelig. Her tænkes på Muhammedkrisen. Men nu også i Prag. Af alle steder. Prag.
Den smukke tjekkiske hovedstad har jeg besøgt en enkelt gang, og det var et dejligt besøg. Smuk by, venlige mennesker og god øl.
Problemet er jo så i disse år, at horder af danske unge vælter til Prag - for at vælte rundt i Prag. Uden skelen til lokalbefolkningen.
Engang tog vikingerne ud, og de var ikke velkomne. For 30 år siden tog danske fodboldfans rundt i Europa, de såkaldte roligans, og de var omvendt altid velkomne. Jeg ved det, for jeg var selv en af dem.
Åh jo, jeg skal ikke være mere hellig end som så. Da jeg var 17 år, var jeg med min far til EM i Tyskland, og i selskab med en eller anden gut fra Thisted endte jeg på en bar i den tyske by Warsteiner, og da jeg kom kravlende ud derfra igen, var jeg en 17-årig vildt fuld dansker, der desværre købte en pizza med ansjoser, som endte med at skulle ud af mavesækken igen. På hotelværelset.
Far sagde ingenting, men tørrede bare op. Høj klasse. Tak, far.
Charmerende var jeg ikke, men jeg var dog ikke bleg for at erkende det, så jeg tog den med ro derefter. Generelt var vi højrøstede, alle vi roligans, men selve kulturen var, at vi skulle more os. Sammen. Og når man er i samme båd, bliver man nødt til at følge nogle regler, for ellers tipper båden. Vi valgte den regel, at vi skulle opleve og feste sammen med både de lokale og de andre fodboldfans. Jeg vil rose os selv. Vi roligans gjorde Danmark noget godt, for vi skabte altid positive overskrifter, hvor end vi kom hen, og det er forskellen til nutidens horder af festglade danskere. De skaber negative overskrifter. Borgerne i Prag nærmest hader de danske unge, som ganske vist har været mere normale i år, men som stadig kun tåles, fordi de tager mange gode mønter og sedler med.
Alle vi halv- og helgamle fjolser vil jo altid gerne analysere, hvorfor de unge drikker sig fra sans og samling og opfører sig ad helvede til undervejs, og så kigger vi måske indad. Jamen, så længe vi selv drikker, går vi jo selv forrest med et dårligt eksempel.
Nej, egentlig ikke. Da roligans tog af sted i 80'erne, var det med en endnu hårdere drukkultur i rygsækken hjemmefra. For dengang blev der drukket på arbejdspladser, derhjemme, i kolonihaven og kort sagt alle steder. Den slags er der meget mindre af nu. Men vi har desværre lært de unge noget andet, nemlig at det vigtigste i livet er: dem. Og på det plan bør vi kigge indad. Vi har lært dem at være egoister, og store egoer skal råbe meget højt for at blive hørt blandt andre egoer. Men kære ungdom. Det frikender jer ikke for ansvar. Vær for guds skyld unge og mor jer, men vær unge og naturlige og misundelsesværdige. Ikke taberagtige bøller.