Sundberg død
En af de markante skikkelser i den lokale arbejderbevægelse, tidligere LO-formand og mangeårigt byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Svend Aage Sundberg er død i en alder af 74 år natten til lørdag på Roskilde Sygehus efter længere tids svær sygdom. Ligesom sin trofaste og effektive kone Jytte kom han fra Lolland, men da han havde været soldat på den gamle kaserne, det nuværende Kildegården, fandt han ud af, at der nok var større fremtid i Roskilde end mellem roerækkerne på de danske sydhavs-øer. Sundberg fik arbejde på betonfabrikken ved Københavnsvej mellem Roskilde og Hedehusene, og hans interesse for samfundsforhold og politik gjorde ham hurtigt til tillidsmand, samtidig med at han og Jytte blev aktiv i Socialdemokratiet. Hans faglige engagement gjorde ham til formand for LO-Roskilde, hvor en af de første store opgaver blev at sælge den lokale fagbevægelses gamle forsamlingsbygning Fjordvilla ved Byparken, fordi den ikke kunne løbe rundt mere, efterhånden som de enkelte fagforeninger fik egne huse og mødelokaler, så de ikke mere havde brug for det fælles hus. Ved kommunevalget i foråret 1978, da Socialdemokratiets Lisbeth Olsen gjorde ende på mange års radikalt styre i Roskilde blev Svend Aage første gang valgt til byrådet, hvor han var medlem i fem perioder og næsten 20 år. Gennem sine mange år i lokalpolitik, hvor han i en periode blev formand for Teknisk Udvalg, havde han et nært samarbejde med Roskildes navnkundige borgmester Henrik Christiansen. De tog også på camping-ferier sammen og mødtes rundt om i Frankrig gennem mange somre. Da han på et tidspunkt ikke blev genvalgt som LO-formand og byrådsmedlem tog han også konsekvensen af det og fik igen et helt almindeligt arbejde som ejendomsfunktionær i Andelsboligforeningen. Det var han også god til. Sammen med Jytte har han tre sønner Kim, Jan og Finn - plus en masse børnebørn. Svend Aage var en ukuelig optimist, der troede på det bedste i sine medmennesker og ønskede at skabe et bedre samfund for alle. For kun 14 dage siden, da han var delvist invalideret af sin sygdom, havde han alligevel overskud til at ringe for at ønske mig tillykke med en temmelig ordinær 62-årig fødselsdag. Han fortalte om sin sygdom og var klar til fortsat behandling uden at klynke. Sådan vil jeg og mange andre også huske ham. Bisættelsen er endnu ikke fastlagt, men ventes at finde sted torsdag eftermiddag.