Fortsæt til indhold

Dansecafé med festlig spillemandsmusik

Arkiv
Arkiv

MUSIKAFTEN: Så er der vinterbal hos Køge Spillemandsforening.
Mod sædvane er det den næstsidste fredag i februar, nemlig den 21. februar at Køge Spillemandsforening holder bal på Teaterbygningen i Køge kl. 19.30.
Køge Spillemandsforening vil selv stå for hele denne aften og præsentere nogle af sine mange forskellige musikgrupper.
Programmet spænder fra det store Fælleorkester til nogle mindre grupper. Nogle har eksisteret i årevis, andre knap så længe, og en enkelt gruppe er dannet til lejligheden. Der bliver musik for enhver smag, musik at lytte til, og musik at danse til.
Fællesorkestret er kendt af de fleste. Det er dem der plejer at åbne ballet til dansecafé aftenerne. Der bliver desuden mulighed for at høre og danse til Havstrygerne, Familieorkestret, UdTilBens og flere andre.
- Det bliver også til et festligt gensyn med Gårdsangerne, der jo altid kan sætte humør og stemning på en aften, fortæller Søren Lond fra Køge Spillemandsforening.
Der er med andre ord lagt op til en meget festlig og hyggelig aften på Teaterbygningen fredag den 21. februar kl. 19.30. Entreen er holdt så lavt som tre runde 10-kroner til denne aften.
pm

(Privatfoto).