Fortsæt til indhold

Vandet i Vingsted piskes til skum

Vandet i Vingsted Svømmehal bliver pisket til skum, når 131 børn skal til svømmestævne

Arkiv
Arkiv

Svømmeklubben Triton og DGI Sydøstjylland står bag begynderstævnet, som er for børn og unge mellem 8 og 14 år. Det finder sted i Vingsted lørdag den 22. februar.
Begynderstævnet er for børn, som gerne vil prøve kræfter med konkurrence, men som ikke har rutinen. De har endnu heller ikke opnået tider til at kunne deltage ved de store stævner, men her kan de lære, hvordan det foregår. Det har vist sig at være populært at starte med netop denne type, og med dette tredje begynderstævne i denne sæson i DGI Sydøstjyllands område er successen slået fast.
Ved det første i efteråret var der 90 deltagere, og nu er man altså oppe på 131 børn.
Der er syv klubber: Svømmeklubben Koral (Hedensted), Delta Svøm (Fredericia), Tempo (Børkop), Bjerre Herred Svømmeklub (Hedensted), Brædstrup Svømmeklub, Erritsø Svømmeklub og Vejle Svømmeklub Triton.