Penge til bassin med varmt vand
Borgere med gigt, knogleskørhed og bækkenproblemer kan fortsat få genoptræning i varmtvandsbassinet
Regionsrådsformand glæder sig over bevilling Det glæder regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S): - Jeg er på patienternes vegne glade for, at vi nu har fundet en løsning, hvor vi kan foretage den nødvendige vedligeholdelse af bassinerne og dermed sammen med kommuner og private foreninger fastholde tilbuddet, siger Sophie Hæstorp Andersen. Nye fliser, filtre og pumper på vej Pengene fra ministeriet skal blandt andet gå til udskiftning af fliser, filtre, pumper og nyt måleudstyr til at overvåge vandets klor- og PH-værdier. Hvidovre Hospital viderefører nu varmtvandsbassinet i det omfang, det er økonomisk muligt. Den fortsatte drift af bassinerne er afhængig af tilstrækkelig interesse fra kommune, foreninger og aftenskoler for at leje bassinerne. Træning i varmt vand giver større bevægelsesfrihed Borgere med gigt, knogleskørhed og gravide med bækkenproblemer har godt af at bevæge sig i varmt vand som led i deres genoptræningsforløb. Vandets opdrift gør, at kroppen vejer mindre, og det giver større bevægelsesfrihed, end når man bevæger sig på land.