Fortsæt til indhold

Danmarks første bæredygtige plejecenter

Vonsildhave deltager i pilotprojekt, der skal udvikle en ny standard for bæredygtige boliger

Arkiv
Arkiv

Når plejecentret Vonsildhave står færdigt i 2015 bliver det Danmarks første plejecenter med certificering for bæredygtigt byggeri efter en dansk standard.
Det er den tyske bæredygtigheds-standard, DGNB, der nu bliver tilpasset danske kriterier. Kolding deltager med Vonsildhave som den eneste kommune i en pilotfase, som Green Building Council Denmark har igangsat sammen med 12 andre bolig-projekter med både private og offentlige bygherrer. Lige nu er to medarbejdere i By- og Udviklingsforvaltningen i gang med at blive uddannet til DGNB-konsulenter, som skal tænke bæredygtighed ind i alle nye kommunale byggeprojekter. Også de nye familieboliger på Fyrværkerigrunden, som Lejerbo bygger sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Kolding Kommune forventes certificeret efter den nye danske DGNB-standard, som er klar i juni 2014.