Fortsæt til indhold

Vagter skaber ikke ro

Privat vagtfirma opsagt

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Derfor skulle økonomiudvalget i går - efter avisens deadline - tage stilling til en indstilling fra Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om, at der overføres midler fra HvidovreBibliotekerne til Vagt og Sikring, som dækning for udgifter forbundet med varetagelse af vagtfunktionen på Avedøre Bibliotek Hidtil har der ellers gennem et privat vagtfirma været hyret en fast vagt til biblioteket i eftermiddags- og aftentimerne. Men det har desværre vist sig, at firmaet ikke har kunnet skabe den ro og orden, som vagtordningen forventedes at medføre. Aftalen med det private vagtfirma vil på denne baggrund blive opsagt. På baggrund af erfaringerne med det private vagtfirma er kommunens Vagt og Sikring derfor blevet kontaktet med henblik på at overtage vagtfunktionen. Vagt og Sikring kan overtage vagtfunktionen på Avedøre Bibliotek den 1. april. Udgiften til vagt gennem Vagt og Sikring udgør 33.000 kr. om måneden. Udgiften bliver således på 297.000 kr. for 2014 - hvis vagtfunktionen træder i kraft den 1. april. Denne udgift bliver således en del af biblioteksdriften, idet den skal afholdes af HvidovreBibliotekerne.