Tyvetogt til små byer
Arkiv
I weekenden var flere boliger i småbyer rundt omkring i Roskilde kommune udsat for tyve, der brød ind i private hjem. Oftest brød gerningsmændene ind gennem vinduer, som enten blev aflistet eller brudt op, hvorefter der var frit spil til hele boligen. Hjemmene blev typisk gennemrodet af de langfingrede, der på den måde fik fat i mange værdifulde ting. Tyvene gik oftest efter smykker, kameraer, computere og kontanter. Tyvene var både i Gevninge, Hvalsø, Kirke-Hyllinge, Tågerup, Jyllinge og Gundsømagle.