Piskesmæld efter ulykke
En ung billist kørte op bag i en venstresvingende bilist
Kim Schou
I dag klokken 12.08 skete der et færdselsuheld på Vardevej/Thyrasvej.
En ældre mand ville foretage en venstresvingning ad Thyrasvej. Idet han holder og venter på at en lastbil passerer, blev han påkørt af en bagfra kommende personbil, ført af en ung mand fra Randers.
Den 74-årige mand og medpassageren, en 60-årig kvinde, begge fra Tistrup, blev kørt til sygehuset med mistanke om piskesmæld.