IT-hjælp i Ejby Medborgerhus
Arkiv
EJBY: Hver onsdag kl. 13-15 er der hjælp at hente i Ejby Medborgerhus, til alle der har problemer med at bruge computeren.
Det koster et beskedent beløb pr gang, men så kan man også selv bestemme, hvad det er man vil have hjælp til, oplyser Inger Jørgensen fra Netværksgruppen for Ejby Medborgerhus.
Hvis man vil vide mere, kan man kontakte Bent Bek Clausen, tlf. 5682 0599, mobil 2023 0599 eller mail bbc4623@webspeed.dk.
Tilmelding er nødvendig, da der højst kan være fire personer på holdet.
Der kan hentes hjælp med alt lige fra opsætning af en PC til brug af programmer, dog tages der udgangspunkt i Microsofts produkter. Der er gode computere til rådighed, men har du en bærbar, så tag den gerne med.
Sæsonen slutter med udgangen af april.
pm