Biblioteket, der forsvandt
Avedøre Bibliotek er flyttet til den nu lukkede Enghøjskole, men folk har svært ved at finde vej: Skiltningen er nærmest ikke-eksisterende
Der er ikke flere skilte mod det nye Avedøre Bibliotek. Hvidovre Avis har fået flere henvendelser fra læsere, der undrer sig: Hvorfor åbner man et nyt bibliotek ude at vise, hvor brugeren skal gå eller køre hen? Hos Hvidovre Kommune er man bekendte med problemet. Brugerne - altså dem der når frem - giver nemlig også på Avedøre Bibliotek udtryk for, at det simpelthen er for svært at finde både vejen til biblioteket og også selve indgangen, når man først er kommet derhen. - Vi er bekendt med, at nogle borgere har svært ved at finde det nye Avedøre Bibliotek. Det beklager vi selvfølgelig rigtig meget. Vi vil meget gerne have mange besøgende på det nye flotte og spændende Avedøre Bibliotek, siger kultur- og fritidschef Lars Hørdum. Midlertidig løsning Hvidovre Kommune har derfor sat en midlertidig løsning i værk. - Vi vil få lavet indlæg på HvidovreBibliotekernes hjemmeside, om hvordan man finde det nye flotte bibliotek. Vi afsøger ligeledes andre muligheder for at gøre vores brugere og kommende brugere opmærksom på bibliotekets placering, siger Hørdum og bemærker, at Hvidovre Kommune er i gang med en gennemgribende ændring/renovering af den gamle Enghøjsskole - hvor Avedøre Bibliotek i dag er placeret - således at den fra juli/august 2014 kommer til at rumme en lang række kommunale institutioner og aktiviteter. - Når denne indretning er på plads, vil der blive etableret skiltning til Enghøj og dermed også til Avedøre Bibliotek. Vi vil meget gerne finde en fælles skiltningsløsning for hele huset og for alle institutionerne, der får til huse på Enghøj, således at skiltningen vil fremstå ensartet¿ ark