Den lille Cichlide er blevet certificeret dyrehandel
TUREBY: På den stille villavej, Skovvej i Tureby, ligger dyrehandelen Den lille Cichlide. Og som navnet ganske rigtigt fortæller, er der her tale om en dyrehandel, der har specialiseret sig i salg og opdræt af akvariefisk – alt lige fra det almindelige familieakvarie til større akvarier med de imponerende cichlider.
Indehaver af Den lille Chichlide er Thomas Dalskov der lige fra barnsben har haft en særlig interesse for livet under havets overflade.
- Allerede som barn og i teenageårene havde jeg i flere omgange akvarium. Jeg har altid været fascineret af det liv der udspiller sig i havet – farvepragten som et akvarie med forskellige tropefisk kan frembringe, fiskenes elegante måde at bevæge sig på i samspil med de tropiske planter, ja et akvarium er jo et smukt kunstværk fyldt med liv, siger en entusiastisk Thomas Dalskov, der for et par år siden besluttede sig for at prøve at etablere sig som forhandler og opdrætter af akvariefisk – med speciale i den sjældne Malawi cichlide fra Malawi-søen i vestafrika.
- Da vi åbnede op for nu over to år siden var det med bare et par akvarier – nu har det hele udviklet sig til, at vi kan præsentere kunderne for et butikslokale med omkring 50 akvarier med masseraf forskellige og spændende fiskearter – noget for enhver smag. Vi forhandler alt indenfor akvarier – planter og alskens tilbehør. Og så gør vi en dyd ud af at yde den ypperste kundeservice. Vore kunder er altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål omkring akvariet – ligesom alle kunder får en pasningsvejledning med i handelen på hver enkelt fisk, fortæller Thomas Dalskov, der sideløbende med dyrehandelen i Tureby arbejder hos Kinetico i Køge – en virksomhed der leverer vand af højeste kvalitet – pålideligt og driftssikkert – til de strengeste standarder til virksomheder i alle størrelser og i alle brancher over hele verden.
Den lille Cichlide har åbent fire dage om ugen Mandag, tirsdag kl. 16.30-19.00, torsdag kl 13.30-20.00 samt søndag fra kl 10.00-14.00.
- Vi passer det indså det harmonerer med vores primære arbejde. Udover åbningstiderne er jobbet som dyrehandler et andet næstn ”fulltime” job – med opdræt af fisk til videre salg, fodring, vedligeholdelse af akvarierne ligesom vi en gang ugentligt skifter vand i akvarierne. Det vil sige, at ca. en tredjedel af vandet i akvarierne udskiftes med rent og frisk vand. Så, jo der er nok at tage sig til, siger Thomas Dalskov, der dagligt har god hjælp og støtte i arbejdet af hustruen Bianca, der er lige så stor en akvarie-entusiast som gemalen.
Kundekredsen hos Den lille Cichlide på Skovvej 16 strækker sig langt ud over kommunegrænsen.
- Vi har kunder der kommer fra Fyn, Jylland, ja, sågar fra Sverige og Tyskland, fortæller Thomas Dalskov, der for kort tid siden som den første i lokalområdet certificeret dyrehandel – en lovpligtig uddannelse som alle dyrehandlere skal have gennemført inden 1. januar 2015.
- Uddannelsen er en opdatering af dyrehandlerens næringsbrev – en blåstempling af at man har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse indenfor handel med alle arter af dyr, fortæller Thomas Dalskov, der tog sin uddannelse fra Roskilde Tekniske Skole.
Den lille Cichlide har udover salg af akvarier og tilbehør hertil også forhandling af katteforder og indenfor overkommelig fremtid kommer også forhandling af hundefoder på programmet.
Alle med interesse for akvarie-hobbyen er velkomne til at kigge indenfor til Bianca og Thomas Dalskov og få en professionel vejledning og snak om den fascinerende verden under havoverfladen – akvariet – hjemmets levende kunstværk.
Se også www.denlillecichlide.dk.