En levende by
I FINT VINTERVEJR, når sollyset skinner særligt klart, er det en smuk oplevelse at komme kørende til Roskilde fra København. Først får man øje på byens nye vartegn, det metalklædte energitårn ved KARA. Selv om der lugter i området, og kilden til stanken endnu ikke er helt lokaliseret, er det under alle omstædigheder et flot syn.
Kritikere har klaget over, at tårnet skæmmer udsigten til vores enestående domkirke. Jeg synes tværtimod, det er et godt tegn, at Roskilde omsider udvikler sig for alvor, når der nu endelig bygges noget, som kan hamle op med det gamle vartegn, der blev opført allerede i 1300-tallet.
EN AF DE SKRAPPE SKRIBENTER, tidligere byplanlægger i kommunen, Bent Oslev, der med sin klumme bidrager til en god debat i Roskilde Avis, fremhævede for nylig det positive bidrag, som denne nye katedral giver til bybilledet.
Han havde også andre velvalgte eksempler på gode oplevelser, som opmærksomme iagttagere kan få ved at gå rundt i Roskildes gader og gyder. Det er jeg helt enig med ham i.
HELT MODSAT ARGUMENTERER Oslev dog, når vi kommer til husene på hjørnet af Ringstedgade og Bredgade, hvor der nu planlægges nye forretninger og lejligheder. Ifølge hans opfattelse skulle de nuværende bygninger være meget bevaringsværdige.
For mig at se er disse huse fra 1800-tallet snarere udtryk for, at Roskilde på den tid endnu var en fattig lille købstad, og man byggede, som der var råd til. Nu står vi derimod i en helt anden situation, hvor spørgsmålet er, hvordan vi kan bevare den nuværende position som regionalt indkøbs- og service-center for en betydelig del af Sjælland.
For byplanlæggere og æstetikere er det vel heller ikke nok at bevare alt, som det var. Alle bør også tænke på at sikre de indtægter, der skal til for at bevare det bedste i det gamle ved samtidig at have råd til at skabe gode nye ting. Hvis de kommende bygninger i karreen ved Ringstedgade opføres i en rimelig arkitektur og trækker flere mennesker til byen, må det da være at foretrække frem for et stillestående museumspræg.
PÅ STÆNDERTORVET har vi oplevet den samme diskussion før beslutningen om at ændre byens centrale plads, så den kan bruges til flere formål og fremstå indbydende for byens besøgende.
Her ville visse kritikere stoppe alle ændringer, selv om den nuværende indretning af torvet med placeringen af nogle stenbænke midt på overhovedet ikke er udtryk for nogen historisk sandhed eller værdi. Heldigvis besluttede et flertal i byrådet – trods forsøg på afsporing i sidste øjeblik - at gennemføre en fornyelse af torvet, som med placeringen ved siden af UNESCO-monumentet i domkirken kan blive en langt større attraktion for Roskilde.
MIN GODE GAMLE KOLLEGA, tidligere redaktør for Dagbladet i Roskilde, Carsten Sivertsen, er en anden af avisens velargumenterende klummeskrivere. I sit seneste indlæg slår han et slag for, at kommunens største private erhverv, detailhandelen, der har haft nogle hårde år, skal overleve ved at give ekstra god service.
Nu kan man sige, at han bare 'genopfinder den sandhed', som Stjernebutikkernes stiftere – eksempelvis HP Nielsen og Erik 'Fona' Hansen – grundlagde denne organisation på for over 30 år siden. Men det bliver det jo ikke mindre rigtigt af.
BUTIKSEJERNE OVERALT i hele Roskilde må arbejde sammen med kommunen om at indrette og dermed også 'sælge byen bedst muligt', hvis vi fortsat skal leve op til den nuværende titel som 'Danmarks bedste handelsby'. Her handler det nemlig ikke kun om et smart reklame-slogan, men om at sikre jobs til levende indbyggere - og nye indtægter til at kunne udvikle en både spændende og interessant by, som stadig skal kunne tiltrække flere kunder og turister.
Alt det kræver samtidig plads til både beboere, butikker og biler – også midt i Roskilde. Opgaven for vores folkevalgte er nu at skabe de bedste rammer for sådan:
EN LEVENDE BY