Fortsæt til indhold

Huset Blom indstillet til pris

Arkiv
Arkiv

Frem til mandag den 3. marts kan renoveringsprojekter, der fortjener særlig anerkendelse, indstilles til Renovèr Prisen 2014. Den nyrenoverede villarestaurant Huset Blom i Sønderborg er allerede med i kapløbet.
Er det ypperste inden for renovering en gammel industribygning, der har fået en ny funktion og løftet hele kvarteret? Eller en skole, der for få midler har skabt bedre indeklima og reduceret energiforbruget? Renoveringsprojekter, som fortjener titlen 'Danmarks bedste renovering', kan endnu indstilles til Renovèr Prisen via hjemme www.renover.dk.

Huset Blom

Huset Blom blev bygget i 1924 af gartneriejer Blom. Huset har været i familiens eje, indtil Pia og Klaus Bartholin og en kreds af ejere overtog huset i 2013 for at skabe en villarestaurant med mad i særklasse. Huset har herefter gennemgået en gennemgribende renovering med stor respekt for husets originale stil, form og sjæl, men også med fokus på de moderne faciliteter, der kræves for at drive restauration.
Den 90 år gamle bygning er efter renoveringen gået fra energiklasse G til B, som i høj grad skyldes god sparring omkring energi med lokale håndværkere.
"Vi har under hele forløbet haft god kontakt til Blom-arvingerne, for at sikre husets arv og historie, og med respekt for huset oprindelige bygherre Blom, har vi kaldt Huset Blom," fortæller Pia Bartholin.