Rude knust i bilen og taske stjålet
Af Anne Andersen
Det var en noget uheldig indkøbstur en kvinde torsdag havde i Netto i Lindegade i Christiansfeld. Kvinden havde, mens hun var inde og handle. efterladt sin taske i sin bil. Da hun kom tilbage var tasken forsvundet, ligesom tyven også havde smadret en rude i bilen.
Man har mistanke til en cirka 60-årig mand der beskrives som gråhåret, cirka 175 centimeter høj og som var kørende i en mørk stationcar med plader fra Hamburg.