Folk strømmede til it-minimesse
Brugen af borger.dk og Nem-Id var blandt fokusområderne på velbesøgt it-messe
Aktivitetscentret Østergaard i Kr. Hyllinge var fyldt til bristepunktet, da Ældre Sagen sammen med Lejre Kommune afholdt den første af to It-minimesser.
Her kunne de mange fremmødte ældre borgere få hjælp af bla. Borgerservice til at gå på borger.dk, aktivere sin Nem-ID, samt afprøve og stille alle slags spørgsmål til alt det digitale.
Krabbe Sørensen på 83 år var en af mange besøgende på It-minimessen:
”Jeg er jo nysgerrig på det her, men jeg er ikke særlig god til It. Vi har nogle gamle maskiner derhjemme, som vi hygger os lidt med og jeg har da også gået til frivillig-It i nogle sæsoner. Jeg synes jo det er smart nok, men for os ældre er det svært”.
Det er jo smart
Den holdning er der flere, der deler:
”På længere sigt er det jo smart, at man kan ordne mange ting hjemme fra sin egen computer, men jeg synes det er svært at huske, hvad jeg skal trykke på”, fortæller Lone Jensen på 65 år på It-minimessen.
red