Fortsæt til indhold

Gratis is til alle ved åbning i Paradis Is

Paradis Is i Brogade åbner vanen tro sæsonen med en omgang gratis is til alle lørdag den 1. marts.

Arkiv
Arkiv

IS: Der er god grund til at tage plads i køen i Brogade lørdag den 1. marts mellem klokken 12 og 16 - for enden venter nemlig en gratis is.
Det er en tradition, at Paradis Is i Køge åbner sæsonen med gratis is til alle. Man plejer at kunne nå at betjene omkring 400 kunder i løbet af eftermiddagen, og det betyder, at der i alt bliver langet omkring 800 kugler is over disken i den lille, hyggelige forretning.
Stefan Rosenborg fra Paradis Is forklarer, at klassiske varianter som chokolade og jordbær er de mest populære is blandt kunderne, som dog i den grad også efterspørger den lækre lakridsis, som forretningen også byder på.
Sæsonen i Paradis Is i Køge varer helt frem til slutningen af september, og i sæsonens løb kan kunderne se frem til en række nyheder. Paradis Is indfører nemlig blandt andet en ny Køgevaffel med is, flødeskum og syltetøj, og dertil kommer et nyt børnebæger med is til de mindste.
Endelig vil der også komme en "månedens is" hver måned, så der bliver lejlighed til at smage en række nye varianter i løbet af foråret og sommeren.