Maskerade i Augustenborg
Seks kunstnere klar med farverig udstilling i Kunstpunkt
Maskerade er titlen på den udstilling, der åbner fredag den 28. februar i Kunstpunkt på Storegade 14 i Augustenborg
fra 28. februar frem til 13. marts, der er åbent hver dag kl 13 – 17, og der er gratis adgang.
Seks kunstnere har fortolket maskerade, på hver deres måde, og værkerne udtrykker sig i fest, farver, mystik og det uforudsigelige. Armin Rotzler, der stammer fra Schweiz og er debutant på udstillingen, han har sammen med sin kone Bente taget udgangspunkt i de specielle Basler Waggis masker. Han bidrager med mandshøje skulpturer med store fantasifulde masker, mens hun har overfært maskerne til lærred.
Lars Tholander udstiller sine større farverige symbolske ansigter i hans glade rustikke stil, Birthe Anna har bl.a. lavet collager med masker, Arthur F. Cleary viser maskerade på lærred og billedhuggerarbejde, og Ingrid Duus har taget udgang i mennesker og landskaber.
Der er fernisering lørdag den 1. marts kl 14.00.