Torvet skal fyldes med udklædte borgere
Fastelavnsfest for alle på Hvidovre Torv
- Torvet er en flot ramme, som i lange perioder bruges alt for lidt. Det er meget fint med juletræ og lys i december måned, men vi burde være mere ambitiøse for brugen af vores flotte torv. Og Hvidovreborgerne behøver ikke vente på, at politikerne i kommunalbestyrelsen beslutter noget. Vi kan selv vise vejen frem med initiativ og fælles vilje blandt borgerne, vores lokale butikker og foreninger, siger Anders Liltorp. Socialdemokraterne i Nord inviterer igen i år alle Hvidovreborgere til fastelavnsfest på Hvidovre Torv lørdag den 1. marts fra kl. 10.00 og 14.00. - I år vil der naturligvis igen være tøndeslagning, varm kaffe/te/kakao og fastelavnsboller og vi har været så heldige, at Slikland og Arbejdernes Landsbank har doneret lidt fyld til tønderne. Desværre kunne DUI ikke finde folk til at lave pandekager, men vi er ved at undersøge om vi kan servere lidt varme pølser, som en lille afrunding på dagen, siger Liltorp. Samtidig vil der være mulighed for at se og opleve Teater Vestvoldens Teaterbus. Direktøren vil være der og sammen med en medarbejder vise det flotte miniteater frem, der er i bussen. Til de heldige kan der også være gode tilbud på forestillinger og måske en lille konkurrence om fribilletter. Som en af deltagerne sidste år sagde: ¿Det her skal vi have mere af. Jeg håber virkelig I arrangerer det igen til næste år, for det er jo lidt lige som i gamle dage, hvor der også var fastelavnsfest på torvet for os børn¿. - En sådan appel er ikke til at stå for og med de over 80 glade børn og voksne sidste år, har det været højt på prioritetslisten for Socialdemokraterne i Hvidovre Nord. Vi håber mange vil kigge forbi og tager både familie og flot udklædte børn med. - Med fastelavnsfesten vil vi også gerne vise, at det er muligt at bruge torvet til mere end cafébesøg og et kig på et juletræ i december. Mange borgere og butiksejere har eksempelvis udvist stor interesse for markedsdage eller arrangementer med konkurrencer og forskellige kulturelle temaer. Den interesse skal dyrkes, for her er der mulighed for at understøtte vores by og byens rum til gavn for alle borgere. Det er bare med at tage initiativet og gå i gang - og skulle nogen mangle viden om hvordan, vil Socialdemokraterne i Hvidovre Nord gerne dele af vores erfaringer, slutter Anders Liltorp.