Fortsæt til indhold

Spicy weekend i vente

Kulturcaféen i Varbjergparken serverer nu også aftensmad

Arkiv
Mette Henriksen

Spice Kulturcafé i Varbjergparken i Haderslev serverer mad ud af huset langt ud over kommunegrænsen, samtidig med at der også serveres varme frokostretter. Nu kan du også sætte dig til bords i den hyggelige café og nyde din aftensmad, hvis du gerne vil spise ude en torsdag, fredag eller lørdag aften.
Køkkenleder Bodil Bendixen Hansen håber da også, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet om at nyde den spændende etniske mad, fremstillet af kvinder fra hele verden, som caféen byder på.
"Vi har mange spændende retter at byde på. Derfor er konceptet også, at vi laver en stor buffet til aftengæsterne, og så gælder det ellers bare om at tage for sig af retterne," fortæller Bodil, som tilføjer:
"Alle er velkomne til at spise her - også de, som ikke bor i området."
Spice Kulturcafe har adresse på Varbjergvej 51 TH. Der er åbent for aftenservering torsdag, fredag og lørdag fra klokken 18-21.