Fortsæt til indhold

WIKA SuperBest byder atter på en aften med ølsmagning

Arkiv
Arkiv

ØL For 13. år træk byder WIKA SuperBest på Gymnasievej i Køge kunderne velkommen til en aften i øllets tegn. Det foregår på onsdag den 26. februar fra kl. 19.30-21.30. Der vil denne aften blive mulighed for at smage øl fra hele verden, og der er mange forskellige varianter at vælge imellem. WIKA vil denne aften byde velkommen med en velkomstøl og derefter vil der være 10 af WIKAs øl-leverandører til stede for at udskænke smagsprøver på netop deres sortiment og naturligvis også øse ud af deres viden om produkterne. Som sædvanlig vil der også være lidt at spise til, og her serverer WIKAs delikatesse en let anretning. Igen i år er der mange nyheder på programmet, så der skulle være god mulighed for at få udvidet sin øl-horisont og få nye favoritter en dag som denne. Både store som små danske mikrobryggerier vil være til stede. Derudover vil der også være et stort udvalg af nye spændende udenlandske øl. Den lokale afdeling af De Danske Ølentusiaster er også på plads denne aften. Foreningen hører til blandt de mest altive lokalafdelinger og bl.a. med rette valgt til årets lokalafdeling i 2012. På selve ølsmagningen vil der være mulighed for at købe øl med hjem - og traditionen tro vil der være en rabat på 20 procent på de øl som har været med til smagningen. Dette tilbud gælder i perioden fra til den 8. marts. Dette tilbud gælder naturligvis ikke kun de kunder som deltager i ølsmagningen, men der er alle WIKAs kunder som får denne mulighed. Billetter til ølsmagningen kan købes i WIKAs kioskafdeling. pm